The Danish Lasse Gullin Society

  • Søndag d. 23. juli kl. 17.00
  • Kunsthal Aarhus, J.M. Mørchs Gade 13 8000 Aarhus C
  • Entré 120/90
  • Billetforsalg: Billetto – også salg i døren

Vi lukker og slukker for årets jazzfestival med en ’tribute’ til en af de absolut største i nordisk jazz i 50’erne: den svenske barytonsaxofonist, komponist, orkesterleder og arrangør Lasse Gullin.

Svenskerne har en unik musiktradition, som efter manges mening stikker dybt og er stærkere end den musikkultur de andre nordiske lande byder på. Den svenske folketone har, med sit melankolske udtryk, påvirket alle mulige musikgenrer.

Lasse Gullins musik er et tydeligt eksempel på dette. Hans flotte gennemarrangerede kompositioner rummer denne melankoli og gør den til noget ganske særligt.

The Danish Lasse Gullin Society har gennem 25 år – og med stor entusiasme – spillet en lang række af Gullins originale arrangementer.

Mange musikere har været med i logen. Peter Gullin (Lasse Gullins søn), Bent Jædig, Lee Konitz, Kristina von Bülow, Lasse Sjøsten, Poul Godske m.fl. har været med i kortere eller længere perioder.

Den unge barytonsaxofonist Aske Drasbæk, kendt som altsaxofonist i Aarhus Jazz Orchestra, er seneste tilkomne medlem. Hans lyriske spillestil passer perfekt ind i Gullin-sounden.

 

Line up:

Jens Søndergaard: altsax

Piet Larsen: trompet

Nils Oldin: tenorsax

Anders Jacobsen: trombone

Ole Kock Hansen: klaver

Lasse Lundström: bas

Rasmus Lund: trommer

 


← Alle Tidl. arrangementer

Du er her: ForsideTidl. arrangementerThe Danish Lasse Gullin Society

Jazzselskabet Aarhus
Sjællandsgade 130, 1
8000 Århus C
CVR: 9701 6968
jazzselskabet@gmail.com

www.jazzselskabetaarhus.dk