Vuust & Held Quartet European Storytelling

 

  • Søndag d. 29. oktober kl. 17
  • Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade
  • Entré: 120/90

Grib chancen for at opleve en kvartet med fremtrædende eksponenter for henholdsvis nordisk og centraleuropæisk jazz: Den danske tenorsaxofonist Christian Vuust og den tyske pianist Pablo Held. Vuust har valgt at sætte lys på den stærke europæiske jazztradition ved at invitere det tyske kæmpetalent Pablo Held med på turné. Held har sin unge alder til trods gjort sig internationalt bemærket i samarbejder med verdensnavne som John Scofield, Chris Potter m.fl. Duoen er denne dag udvidet med to stærke personligheder inden for den nyere danske jazz: Kontrabassist Jens Mikkel og trommeslager Kasper Tom.

Det kreative brændstof er kærligheden til den gode sang. Hver sang rummer en historie, som duoen vil formidle ved hjælp af toner og klange. Repertoiret bliver frem for alt europæiske, herunder danske sange. Danske jazzmusikere vender ofte blikket mod USA for at søge inspiration. Men landene i Europa har blandet musikalsk blod i mange hundrede år – det vil Vuust & Held sætte nyt musikalsk lys på.

Koncertformen er anderledes derved at Christian Vuust fortæller små historier om sangene, om de fine sangtekster, om sangskriverne etc. Så publikum forhåbentlig får en ny oplevelse ud af at høre fortolkninger af sange, som de troede at de kendte godt i forvejen.

 


← Alle Tidl. arrangementer

Du er her: ForsideTidl. arrangementerVuust & Held Quartet European Storytelling

Jazzselskabet Aarhus
Sjællandsgade 130, 1
8000 Århus C
CVR: 9701 6968
jazzselskabet@gmail.com

www.jazzselskabetaarhus.dk