2+2 dobbeltduo Pernille Bévort /Mads Kjølby & Jesper Løvdal/ Katrine Windfeld

  • Søndag d. 21. maj kl 17
  • Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade
  • Entré: 120/90

Saxofonisten Pernille Bévort har gennem mere end 20 år været aktiv på den danske jazzscene, og udover 10 cd’er i eget navn med originalmusik har Pernille også gennem de seneste år eksperimenteret med at lave kompositioner/lydcollager til andre typer af formål. Guitaristen Mads Kjølby er både en del af Pernilles kvartet og af hendes store gruppe oktetten Radio Bévort. Herudover spiller Mads både som leder og menigt medlem i et utal af sammenhænge. Denne eftermiddag vil de to musikere spille numre særligt udvalgt til lejligheden, og de vil lade sig inspirere af afgange og ankomster, billeder og lyde, former og farver. Musikken vil være intimt, afsøgende og fuld af forundringsfryd.

Kathrine Windfeld vandt en Danish Music Award som Årets Nye Jazznavn i 2016 med sit big band, som hun har arbejdet intenst og opsigtsvækkende med i to år. Hun har allerede spillet på de store scener, og med sit melodiske spil og sine swingede arrangementer har hun sat en ny retning for, hvordan dansk jazz kan lyde i fremtiden. Saxofonisten Jesper Løvdal prøver på en normal jazzdag at nå hele jazzens brede palet rundt. Både det hedengangne Bent J. og Aarhus’ undergrundsjazzscener har jævnligt fået besøg af Jesper Løvdal, der er garanti for nærvær og improvisation med hele musikkens historie som legeplads. Det bliver et spændende, humoristisk og energisk møde, der helt sikkert kommer til at vise nye sider af de to musikere.

 


← Alle Tidl. arrangementer

Du er her: ForsideTidl. arrangementer2+2 dobbeltduo Pernille Bévort /Mads Kjølby & Jesper Løvdal/ Katrine Windfeld

Jazzselskabet Aarhus
Sjællandsgade 130, 1
8000 Århus C
CVR: 9701 6968
jazzselskabet@gmail.com

www.jazzselskabetaarhus.dk