| §1. Foreningens
navn er ”Jazzselskabet i Århus” med hjemsted i Århus.
§2. Foreningens formål er at fremme interessen for jazz i
Århus
§3. Som medlem af foreningen kan optages enhver, der har interesse
i
formålet.
§4. Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen.
Generalforsamlingen afholdes hvert år i Århus inden den 15.
februar.
Generalforsamlingens dagsorden er:
1. Valg af dirigent
2. Valg af referent
3. Formandens beretning
4. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse
5. Fastsættelse af kontingent
6. Indkomne forslag
7. Valg af bestyrelse og suppleanter samt revisor og revisorsuppleanter
8. Eventuelt
Generalforsamlingen indkaldes ved skriftlig meddelelse til medlemmerne
med 14 dages varsel. Forslag til behandling på generalforsamlingen
skal fremsendes skriftligt til bestyrelsen inden 8 dage før generalforsamlingen
§5 Foreningens bestyrelse vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen består af 6 medlemmer og to suppleanter og konstituerer
sig selv. Er det ikke muligt at få 6 medlemmer til bestyrelsen, er
minimum-antallet 3 og 2 suppleanter
Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når der er mindst 3 medlemmer tilstede
ved bestyrelsesmødet.
I tilfælde af vakancer supplerer bestyrelsen sig selv.
Af hensyn til kontinuitet i bestyrelsesarbejdet er valgperioden for bestyrelsesmedlemmer
2 år med val af max. 3 bestyrelsesmedlemmer hvert år. Suppleanter
og revisor er på valg hvert år.
§6. Foreningens regnskabsår følger kalenderåret.
Regnskab revideres af den på generalforsamlingen valgte revisor.
§7. For foreningens forpligtigelser hæfter foreningens medlemmer
og bestyrelsesmedlemmer ikke personligt.
§8. Medlemskontingent fastsættes på generalforsamlingen.
For foreningens arrangementer betaler medlemmer – og eventuelle gæster
– den af bestyrelses fastsatte entré.
§9. Bestyrelsen eller 25% af foreningens medlemmer kan indkalde til
ekstraordinær generalforsamling.
§10. Forenings opløsning kan besluttes på generalforsamlingen.
Foreningens eventuelle formue tilfalder i så fald ”Aarhus International
Jazzfestival” eller anden jazzaktivitet i Århus, efter generalforsamlingens
skøn.
Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling
d. 23.1.2000
tilbage
|