Valdemar Rasmussen – ord og toner fra grænselandet

  • Mandag den 21. januar, kl. 19.30
  • Ellevang Kirkesal, Jellebakken 42, 8240 Risskov
  • Entré: 75,- for medlemmer af Jazzselskabet. Tilmelding på partsch@stofanet.dk

Det startede i året 1939. I 1953 kom han og jazzen til Tønder. Eller i hvert fald var der han, Valdemar Rasmussen, i fire år var medlem af byens jazzband. Siden har han på skift været bosat i Købehavn og i det sønderjyske. Valdemar Rasmussens faste instrumenter er trompeten og flygelhornet, men siden har han tilføjet titler som sanger, orkesterleder, komponist og arrangør. Han startede med den traditionelle jazz og har som sådan været med i en række forskellige bands. I hans egne grupper har han udviklet sin helt egen stil.

Når Valdemar Rasmussen mandag den 21. januar med sin trio besøger Aarhus er det for at sætte særlige ord og jazztoner på hans landsdel, Grænselandet.

Gennem en menneskealder har Valdemar Rasmussen søgt med sine smukke toner på trompeten at genspejle marskens stemning. Man kan få billeder af sort sol på sin nethinde, når man hører hans ”I Noldes Landskab.”

Valdemar Rasmussen har også sat det sønderjyske sprog på vers med humoristiske sange som ”Kålgårdsvise”, ”Mojn” og ”Sønderjysk Kaffebord”. Jazz og poesi på en anden måde. De danske salmer har Valdemar undervejs også taget under kærlig behandling. I tidens løb har med sin trio lavet over 500 kirkekoncerter.

Line-up
Valdemar Rasmussen: trompet
Mads Søndergaard: piano , harmonika
Kristor Brødsgaard: bas

 


← Alle Komm. arrangementer

Du er her: ForsideKomm. arrangementerValdemar Rasmussen – ord og toner fra grænselandet

Jazzselskabet Aarhus
Sjællandsgade 130, 1
8000 Århus C
CVR: 9701 6968
jazzselskabet@gmail.com

www.jazzselskabetaarhus.dk