Blood Sweat Drum + Bass: Per Carsten in retrospect

Per Carsten Petersen (1945-2014) var saxofonist, fløjtenist, arrangør og komponist. Han bevægede sig inden for 50’er-postbob over bigbandmusik, pop, rock, funk, vokaljazz, bambusfløjtemusik og balinesisk musik til en ”klassisk” cellosuite. I 1966 kom han med i Radioens Big Band, og da Thad Jones ledede orkestret, var Per Carsten en af hans foretrukne solister. Han blev desuden ofte anvendt som arrangør og komponist for DR’s ensembler, mest Radioens Big Band, men også for Radiounderholdningsorkestret og Radiokammerkoret.

Ved koncerten giver ensemblet Blood Sweat Drum + Bass et bud på, hvordan Per Carstens musik ville lyde i dag. Ensemblets leder, Jens Christian ”Chappe” Jensen, har bearbejdet en række af Per Carstens kompositioner til et timelangt forløb for det ekstraordinært store bigband, der tilmed er solistisk udvidet med trompetisten Palle Mikkelborg og cellisten
Henrik Brendstrup. Konferencier Jacob Morild.

 


← Alle Tidl. arrangementer

Du er her: ForsideTidl. arrangementerBlood Sweat Drum + Bass: Per Carsten in retrospect

Jazzselskabet Aarhus
Nørre Alle 96, 4.
8000 Århus C
CVR: 9701 6968
jazzselskabet@gmail.com

www.jazzselskabetaarhus.dk