Den californiske pianist Josh Nelson er en af den amerikanske vestkysts mest efterspurgte pianister, og det er ikke uden grund at verdensstjerner som Rufus Wainwright og Ivan Linsringer til ham, når de skal have en utroligt smagfuld og fantastisk arrangør / akkompagnatør i ryggen. Nelson var bl.a. kapelmester for sangerinden Natalie Cole i de sidste 7 af hendes alt for korte liv.

Danske Sinne Eeg hørte hans kongeniale spil i USA, og indledte derfor for 3 år siden både et duosamarbejde med Nelson, samt et projekt, hvor de dyrker deres fælles passion for de legendariske titelmelodier fra James Bond filmene.

I denne sammenhæng mødte Josh det danske garvede rytmegruppe-team, Morten Ramsbøl og Morten Lund, der begge har indspillet og turneret over hele verden med Sinne Eeg og et utal af danske og udenlandske artister som Niels Lan Doky, Cæcilie Norby, Lars Danielsson, John Taylor, Jacob Karlzon, Benjamin Koppel, Stefano Bollani og mange, mange andre.

Den umiddelbare glæde og fornøjelse over at spille sammen, bragte trioen i Village Recording i april 2024 og marts 2025, hvor de indspillede en række egne kompositioner og et par cover numre.

Resultatet er blevet enestående og forener deres forskellige musikalske og kulturelle baggrunde i det klassiske klaver trio format. Nu kan det danske publikum opleve trioens album release tour i forbindelse med Vinterjazzen 2026 i bl.a. Aalborg, Aarhus og København.

Josh Nelson (US) piano, Morten Ramsbøl (DK) bas, Morten Lund (DK) trommer