Kresten Osgood Kvintet + foredrag om jazzens historie v. Kresten.


Sted: turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Entre: 135 / 90 kr., gebyr 15 kr. (rabatkode for medlemmer: jazzselskabet)

Køb din billet her

I 2026 fylder jazzen i Danmark 100 år – i et samarbejde imellem spillestedet turkis og Jazzselskabet Aarhus markerer vi det med både foredrag og koncert med en af landets mest markante jazzskikkelser: Kresten Osgood og hans kvintet.

Aftenen begynder med et foredrag om jazzens idéhistorie og udvikling, hvorefter Osgood går på scenen med sin allstar-kvintet. Kendt for at skabe et nærmest magisk sammenspil med sine medmusikere, leder han fra trommesættet et hold, der forener en intuitiv forståelse for jazzens kompleksitet med et blik for både traditionen og de muligheder, der ligger foran.

PROGRAM

➤ Døre åbner: 19:00
➤ Foredrag Kresten Osgood: 19:30
➤ Kresten Osgood Kvintet: 21:00

DANSK JAZZHISTORIE MED KRESTEN OSGOOD

Kresten Osgood griber emnet an fra forskellige vinkler og ser på, hvordan musikformen har udviklet sig. Jazzens idehistorie. Hvad sker der i Danmark? Hvordan er det i forhold til udlandet? Hvad kan jazzen i 2026? Hvad kan vi bruge den til? Hvad kan vi lære af den? Osgood giver musikeksempler, taler om improvisation og kontekstualiserer jazzen.

Kresten Osgood er jazzmusiker og komponist og har levet af at spille jazz i 30 år. Osgood har været lektor på Rytmisk Musikkonservatorium, har lavet tv og radio og stået for den prisbelønnede podcast for DR: “Farlige toner – historien om dansk jazz“, som kronologisk fortæller historien om jazzen i Danmark fra den første saxofon ankommer til landet.

KRESTEN OSGOOD KVINTET

Når Kresten Osgood og hans kvintet går på scenen, er det ikke bare en koncert – det er en rejse ind i musikkens åbne landskab.

Den norske trompetstjerne Erik Kimestad lyser kompositionerne op med sin klare tone, og kultsaxofonisten Mads Egetoft tilfører dybde og improvisatorisk frihed. Pianist Jeppe Zeeberg bringer både harmonisk rigdom og dristige eksperimenter, mens bassist Matthias Petri forankrer musikken med en solid, resonerende lyd – og samtidig skubber til de rytmiske og harmoniske rammer.

Kresten Osgood er en kunstner, der både trodser og favner alle kategorier. En ekstraordinær trommeslager og improvisator med dyb respekt for traditionen – og et konstant ønske om at udfordre den. Han har medvirket på omkring 100 albums og spillet med legender som Roscoe Mitchell, Joe Lovano, William Parker, Mats Gustafsson, Brad Mehldau og mange flere.

Lyt til Kresten Osgood Kvintet: https://youtu.be/1q4Yu2W3c0c?si=yZ-qyfmJbi3gLLZS

Kalender

Synergi

Synergi er et nyt ensemble ledet af brødrene Jakob og Rasmus Sørensen – to markante musikalske…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Veronika Rud Kvartet

Veronika Rud er en dansk sanger og komponist, der bevæger sig i grænselandet mellem jazz, americana…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jasper Høiby´s 3Elements

I midten af denne jazztrio står Jasper Høiby, bassist, komponist og bandleder, hvis internationale ry blev…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Dobbeltkoncert: Flegmatic Moods & Viktoria Søndergaard Trio

Flegmatic Moods består af tre anerkendte navne fra den danske jazzscene. Tineke Noordhoek (vibrafon), Christina von Bülow (saxofon…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Cornelia Nilsson Trio

Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C

David’s Angels feat. Ingrid Jensen – afskedsturné 2026

Engleagtig og brutal jazz Alt er ikke altid, som det ser ud. Under en smuk overflade…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jakob Dinesen / Albert Sanz Quartet feat. Felix Moseholm & Martin Andersen

Det er intet mindre end et superband, som multi–Danish Music Award-vinder, saxofonist og komponist Jakob Dinesen…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C