Live Foyn Friis dobbeltkoncert – AFLYST


Sted:

Entre:

  • Søndag 29. marts kl. 15
  • Gyngen, Vester Allé 8, 8000  Aarhus C

Den norske sangerinde, Live Foyn Friis, er en af de mest lysende stjerner på jazzhimlen pt. Hun har været nomineret til priser i både Japan og Norge, vundet New Jazz Star-prisen, turneret med bl.a. Mike Stern, Bobby McFerrin og John Scofield og spillet koncerter rundt om i hele verden.

I denne ’første akt’ af en dobbelt trio-koncert vil Live Foyn Friis kunne høres i et intimt format, hvor vokal, trompet og guitar får masser af plads og udfoldelsesmuligheder. Trioens fokus er musikalsk glæde tilsat legende vokal.
Materialet bliver en blanding af original musik, brasilianske sange og gamle amerikanske standards, der fremføres med et glimt i øjet, tilstedeværelse og improvisation.

Line-up:

Live Foyn Friis (vokal)

Pelle Bulow (guitar)

Jonas Due Steffensen (trompet)

I koncertens ’anden akt’ optræder Live Foyn Friis i centrum for trioen, Liis, der er et norsk-tysk-dansk samarbejde, som kombinerer kølig nordisk melankoli med Berlins hidsige storbypuls. Det er på én og samme tid lyden af tomheden i en øde skov lige efter snefald og et svedigt dansegulv i en funky natklub.

Men mest af alt er Liis lyden af en legende energi, der udfolder sig med tryllebindende vokal, smittende rytmer og fængende melodier. Liis blander pop, jazz og singer-songwriter med etnisk musik, rock og electronica, hvorfra de skaber en frisk og smagfuld musikalsk cocktail. Stilistisk er det en blanding af Björk, Bill Frisell og Bon Iver.

Line-up:

Live Foyn Friis (vokal, synths, percussion)

Karsten Lipp (guitar, pedal bas, elektronics)

Christian Windfeld (trommer)

Kalender

Synergi

Synergi er et nyt ensemble ledet af brødrene Jakob og Rasmus Sørensen – to markante musikalske…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Veronika Rud Kvartet

Veronika Rud er en dansk sanger og komponist, der bevæger sig i grænselandet mellem jazz, americana…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jasper Høiby´s 3Elements

I midten af denne jazztrio står Jasper Høiby, bassist, komponist og bandleder, hvis internationale ry blev…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Dobbeltkoncert: Flegmatic Moods & Viktoria Søndergaard Trio

Flegmatic Moods består af tre anerkendte navne fra den danske jazzscene. Tineke Noordhoek (vibrafon), Christina von Bülow (saxofon…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Cornelia Nilsson Trio

Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C

David’s Angels feat. Ingrid Jensen – afskedsturné 2026

Engleagtig og brutal jazz Alt er ikke altid, som det ser ud. Under en smuk overflade…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jakob Dinesen / Albert Sanz Quartet feat. Felix Moseholm & Martin Andersen

Det er intet mindre end et superband, som multi–Danish Music Award-vinder, saxofonist og komponist Jakob Dinesen…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C