Vinterjazz: Aarhus Jazz Orchestra feat. Jorge Rossy & Cesar Joaniquet


Sted:

Entre:

  • Onsdag 21. februar kl. 19.30
  • Atlas, Vester Allé
  • Entré: 130/160 (medlem/ikke-medlem)

Dybt inde i Barcelonas snoede gader og stemningsfulde kvarterer spirer musikken i de mest mangfoldige udtryk. I ’Sketches of Barcelona’ kan du opleve to af Barcelonas formidable jazzsønner, Cesar Joaniquet og Jorge Rossy, akkompagneret af Aarhus Jazz Orchestra. Et musikalsk møde mellem to generationer af musikere fra det ekspressive catalonske jazzmiljø, der begge er søgt udad mod store internationale karrierer.
 
Den spanske multiinstrumentalist Jorge Rossy er herhjemme nok mest kendt for sit mangeårige virke som trommeslager i Brad Mehldau Trio. I ’Sketches of Barcelona’ er trommerne skiftet ud med vibrafon, og han har sluttet sig til saxofonist i Aarhus Jazz Orchestra, Cesar Joaniquet. Med sit temperamentsfulde og ekvilibristiske spil er Cesar Joaniquet en utrolig spændende ung musiker med enormt kunstnerisk potentiale – en kunstner, vi kommer til at høre meget mere til i årene, der kommer.
 
Cesar Joaniquet og Jorge Rossy har komponeret musikken til ’Sketches of Barcelona’. Musikken til Jorge Rossy’s numre er arrangeret til orkesterformatet af Jesper Riis, der med sin lyriske, nordiske bigband-lyd er en af de mest personlige arrangører, vi har her i Skandinavien. Cesar Joaniquet har arrangeret sine egne numre.
 
Gå ikke glip af dette udtryksfulde møde mellem to generationer af stærke musikalske profiler fra Barcelonas sprudlende jazzmiljø.
 
Om Aarhus Jazz Orchestra
Aarhus Jazz Orchestra er et professionelt dansk bigband med mere end 80 årlige koncerter i ind- og udland. Orkestret er sammensat af nogle af de allerbedste danske jazzmusikere, hvoraf flere er solister i international klasse. Siden oprettelsen i 1977 (dengang: Klüvers Big Band) har orkestret udviklet sig til at levere musikalske oplevelser i absolut topklasse. Med støtte fra Aarhus Kommune og Statens Kunstfond er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.
 
Line-up
Aarhus Jazz Orchestra feat. Jorge Rossy + Cesar Joaniquet

Kalender

Josh Nelson / Morten Ramsbøl / Morten Lund

Den californiske pianist Josh Nelson er en af den amerikanske vestkysts mest efterspurgte pianister, og det er…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Kristin Korb Trio feat. Steen Nikolaj Hansen: Celebrating Eurythmics

Traditionelt har hendes stil altid været jazzstandards med en feel-good stemning – både for musikere og…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Emma Rawicz (UK) & the Viridian Trio (DK)

Det 22-årige britiske saxofon fænomen EMMA RAWICZ har for alvor slået igennem i UK, og siden…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Emma Denward Transformation

Emma Denward åbner med sin musik op for genkendelse, utilsløret sårbarhed, masser af tanniner, og hun…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Dobbeltkoncert; ELJO feat. Štěpán Hon & The Three Body Problem

ELJO feat. Štěpán Hon I grænselandet mellem det akustiske og elektroniske skaber ELJO et lydunivers med…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Kresten Osgood Kvintet + foredrag om jazzens historie v. Kresten.

I 2026 fylder jazzen i Danmark 100 år – i et samarbejde imellem spillestedet turkis og…
|
turkis, Vester Allé 15, 8000 Aarhus C

Uffe Steen Trio

Uffe Steen Trio har nu bestået i 12 år og med et stort antal succesfyldte koncerter…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C