Lis Wessberg


Sted: Gyngen, Maritzasalen, FO-byen, Frederiksgade 78c, Aarhus C

Entre: 130 / 100 / 50 kr.

Køb din billet her

Det forekommer meget sjældent, at en dansk trombonist og kapelmester udgiver et album i eget navn. Men det skete ikke desto mindre i 2021, da Lis Wessberg udsendte sin debutudgivelse “Yellow Map” efter en mere end 30-årig musikerkarriere.

Pudsigt nok var det en tilfældighed, at trombonen blev Lis’ instrument. Som 8-årig fik Lis nemlig opfyldt drømmen om at spille med i Herlevs lokale harmoniorkester på den betingelse, at hun ville tage det eneste ledige instrument – trombonen. Lis har sidenhen spillet med et hav af såvel danske som internationale musikere, og ved dagens koncert ledsages hun af det stærke hold fra “Yellow Map”.

Musikken er karakteriseret ved en gennemgående langsom skønhed i et udtryk, der koncentrerer sig om at sige det væsentlige – uden brug af overflødige toner. Der er tale om et stilsikkert og klangfuldt møde mellem det akustiske instrument og det elektroniske udtryk, som frembringer en svævende og lyrisk atmosfære. Lis’ tone er varm, støvet og storladen.

 

Lis Wessberg (tb)

Steen Rasmussen (keyb)

Lennart Ginman (b)

Jeppe Gram (d)

Kalender

CLASH

CLASH er saxofonisten Michael Bladts helt nye projekt, der fik debut under Aarhus Jazzfestival 2022. Med…
|
Gyngens Maritza-sal, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Gilbert Holmström Quintet

Gilbert Holmström, den banebrydende saxofonist og komponist med et helt eget energifelt i svensk jazzhistorie, modtog…
|
Gyngens Maritza-sal, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C