Zeuthen Sådan Cirka
- Søndag d. 6. marts Kl. 17
- Kunsthal Aarhus, J.M. Mørks Gade
- Entré: 120/90
Saxofonisten Jesper Zeuthen har med sit mangeårige musikalske virke for længst opnået status som en af dansk musiks mest originale stemmer. Zeuthen Sådan Cirka er det nyeste skud på stammen af Zeuthens ensembler, og tæller – foruden saxofonisten selv – Astrid Sonne (bratsch), Thommy Andersson (kontrabas), Franciszek Pospieszalski (kontrabas), Kristian Tangvik (tuba) og Thomas Præstegaard (trommer).
Gruppen spiller med udgangspunkt i Zeuthens store katalog af dybt originale kompositioner, som alle kendetegnes ved åbenlyst sangbare kvaliteter kombineret med komponistens egen særlige melodik. Sammenspillet i ’Zeuthen Sådan Cirka’ kredser om musikkens mange rytmiske lag.
Line up:
Jesper Zeuthen altsaxofon
Astrid Sonne bratsch
Kristian Tangvik tuba
Thommy Andersson kontrabas
Franciszek Pospieszalski kontrabas
Thomas Præstegaard trommer