Jacob D’s Tukaan


Sted: Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Entre: 150 / 120 / 60 kr.

Køb din billet her

Da Jacob D i 2017 fik tildelt Gaffelprisen – Danmarks ældste jazzpris – begyndte en rejse mod at finde og forfine sin stemme og lyd som komponist og musiker.

Publikum præsenteres for et nyt udtryk fra Jacob D, men hans særlige musikalske mod og autentiske udtryk er ikke pakket væk – det er bare pakket ind i andre melodier. Når Tukaan går på scenen spiller de som var det med livet som indsats og der bliver ikke holdt igen.

’Melodierne og kompositionerne er vigtige, men hvis vi ikke risikerer os selv i dem, så er det ligegyldigt’, som Jacob D siger.

Til koncerter fortæller han små historier om numrene, og det giver
koncertoplevelsen et ekstra lag og giver et indblik ind i hans, til tider, krøllede hjernes evne til at omdanne oplevelser, indfald, tankestrømme og drømme til musik.
Ingen forkundskaber er nødvendige udover lysten til at få en oplevelse med musik. Det er ultimativt op til lytteren selv at forholde sig til og fortolke musikken, men med historierne bag kompositionerne håber Jacob D at vejen til en dybere, sjovere eller mere intens oplevelse ligger åben.
Udtrykket, som bandets navn stammer fra, er på Urdu ’Bay Tukaan’ , som betyder ’Umiddelbart’. Navnet er valgt for at lægge bunden for hvordan musikken kan opleves. Umiddelbart og uden forbehold.

IKKE MINDST KÆRLIGHEDEN
Musik er en samtale så lytteren og publikum er tænkt ind fra starten. Kærligheden er, som det oftest er tilfældet, omdrejningspunkt for kompositionerne.
Nummeret She lay sleeping er inspireret af at kigge på sit sovende barn og næsten sprænges af kærlighed til det lille væsen.
Hittebarn/Orphan child er den skrækkelige forestilling om at nogen skal være alene i verden og den forfærdende erkendelse af, at det er der desværre rigtig mange der er.
Collector of Mourning souls er til alle de nedtrykte, de sørgende, de efterladte og de der længes. Et forsøg på at indgyde håb trods alt. Musikkens helende kraft er ikke et fatamorgana og hvis du ser på tingene fra en anden vinkel eller kalder dem noget andet viser de sig måske på en ny og bedre måde. Det er det It’s not a Samba prøver at sætte fokus på. Hvad sker der hvis vi anstrenger os for at se
tingene fra et nyt perspektiv?
“Musik for mig er følelser. Punktum. Og jazzen er den musikform hvor jeg kan udtrykke mig med størst frihed og med lettest adgang til flest muligt følelsesregistre. Jeg håber at min musik kan åbne en smutvej ind til publikums fantasi, så de kan opleve indre eventyr, finde vej til glæden, sorgen, længslen, desperationen, angsten og ikke mindst kærligheden. At mærke lysten til livet i alle dets facetter’ Slutter Jacob D.

Bandet
Jacob D spiller saxofoner, basklarinet og har komponeret samtlige numre og flankeres af nogle af de fremmeste yngre jazzmusikere i Danmark.

Frederik Sakham på bas er kendt fra mange dele af musikmiljøet i Europa både indenfor den klassiske og rytmiske verden. Lige pt. bor og arbejder han i Århus som fast bassist i Aarhus Jazz Orchestra. Desuden er han en vigtig del af Jakob Sørensens Bagland, Daniel Sommer group og egne orkestre som Sakham Swingband.

John Riddell på trommer er ligeledes fast med i Aarhus Jazz Orchestra. John er et ret unikt talent idet han ud over at spille trommer, arrangerer og dirigerer bigband, komponerer til større ensembler indenfor både klassisk og jazz. Samtidig er han med i mange konstellationer på den danske og europæiske jazzscene bla.
Nikola Bankov band.

Pianist Dan Hjorth er uddannet fra konservatoriet i Århus. Han blev færdig med sin kandidat i 2019 og er en af de kommende  klaverstjerner. Dan er kendt fra bands som Fantasilaboratoriet, Takvinge og for sin egen trio med Jens Mikkel Madsen og Thomas Eiler.

Kalender

Martin Fabricius Trio

Den københavnske vibrafonist, Martin Fabricius, grundlagde sin trio i 2007, og siden da er det blevet…
|
Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Rasmus Sørensen Trio

Den 27-årige nordjyske pianist Rasmus Sørensen er i de seneste års løb blevet anerkendt internationalt for…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jasper Høiby’s 3Elements

Den skandinavisk-britiske trio Phronesis var nærmest lige fra stiftelsen i 2005 frem til deres “extended break”…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Nye Eventyr

Denne aften fejres Anders Koppels over 60 år lange musikalske rejse med hans legendariske Hammond orgel…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C