Jazzselskabets Dobbeltkoncert: Vingborg/Valencia + Jacob Djursaa


Sted: Skt. Nicolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Entre: 150 / 120 / 60 kr. + gebyr

Køb din billet her

Som tidligere inviterer Jazzselskabet Aarhus igen til en inspirerende aften med to bands:

Vingborg/Valencia spiller drømmende og legende jazz. Gruppen står frem med sine følsomme melodier, kreative grooves og ekspressive nærvær. Musikken har rødder i jazz og folkemusik, men breder sig legende langt ud over det – ind i både rock, pop og ambient. De er et band, der både tør og vil, og ud af det kommer på samme tid dramatisk og eftertænksom jazz. Gruppen blev nomineret til en Danish Music Award Jazz 2024 som ‘Årets nye jazznavn’, og om gruppens debutalbum er skrevet: “Selvom udgangspunktet er jazzen og i særdeleshed den nordiske slags, så har kvartetten et ubundet forhold til traditionerne. De er ikke ude på at revolutionere noget – men kommer alligevel uforvarent til at gøre det. På deres egen stille måde fører de den nordiske jazztradition og tone ind i en ny tid.” – Niels Overgaard (JazzNyt)

Besætning: Hannah Vingborg (klaver og synth.), Christian Valencia (guitar), Emil Lund (bas) og Lasse Wagner (trommer)

Guitarist og komponist Jacob Djursaa har netop udgivet sin debutplade ”Drømmesyn”, og nu kan musikken for første gang høres live siden bandets releaseturné i januar 2024. I musikken trækkes tråde til jazztraditionen i det improvisatoriske udtryk, det 20. århundredes klassiske musik i det klanglige univers og nordisk folkemusik i nogle af de melodiske aspekter. Det er et nyt og friskt bud på, hvordan nordisk jazz kan være kompleks uden at miste sin grundlæggende kerne af musikalsk identitet. Sammenspillet er magnetisk og boblende, og spænder både over det sarte og inderlige, samt det kraftfulde og lysende. Følgende er bl.a. skrevet om pladen: ”Jacob Djursaa har en meget smuk, blød og rund tone på guitaren og hans tekniske niveau er meget højt. Kompositionerne vidner også om stort talent og der er kort sagt potentiale for en flot karriere. Drømmesyn er en spektakulær debutplade, der giver rum og plads til musikalsk fordybelse. Det skal blive meget spændende at følge Jacob Djursaa i de kommende år.” – All That

Besætning: Thomas Fryland (trompet), Dan Hjorth (klaver), Nikolaj Bangsgaard (trommer), Samuel Kiel (bas) og Jacob Djursaa (guitar).

Kalender

Veronika Rud Kvartet

Veronika Rud er en dansk sanger og komponist, der bevæger sig i grænselandet mellem jazz, americana…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jasper Høiby´s 3Elements

I midten af denne jazztrio står Jasper Høiby, bassist, komponist og bandleder, hvis internationale ry blev…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Dobbeltkoncert: Flegmatic Moods & Viktoria Søndergaard Trio

Flegmatic Moods består af tre anerkendte navne fra den danske jazzscene. Tineke Noordhoek (vibrafon), Christina von Bülow (saxofon…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Cornelia Nilsson Trio

Den fremadstormende svenske trommeslager Cornelia Nilsson (f. 1992) har på kort tid gjort et stort indtryk…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C

David’s Angels feat. Ingrid Jensen – afskedsturné 2026

Engleagtig og brutal jazz Alt er ikke altid, som det ser ud. Under en smuk overflade…
|
FOLK, FO-Byen, Maritza Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jakob Dinesen / Albert Sanz Quartet feat. Felix Moseholm & Martin Andersen

Det er intet mindre end et superband, som multi–Danish Music Award-vinder, saxofonist og komponist Jakob Dinesen…
|
Porter´s, Sydhavnen, Kalkværksvej 25B, 8000 Aarhus C