UDSOLGT – SNORRE KIRK EUROPEAN QUARTET & STEPHEN RILEY


Sted: Gyngen, FO-byens Maritza-sal, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Entre: 150 / 120 / 60 kr. + gebyr

Køb din billet her

Med et stjernespækket orkester bestående af personlige og karakteristiske solister, og med et skræddersyet repertoire hvor spilleglæde, nærvær og ikke mindst swing er i højsædet, har trommeslageren og komponisten Snorre Kirk på rekordtid formået at gøre sit orkester til et af de mest efterspurgte i både ind- og udland, med seks anmelderroste udgivelser i bagagen, samt optrædener på nogle af verdens førende jazzfestivaler i Europa, USA og Asien.

Med sit nye internationale orkester, byder Snorre Kirk velkommen til to af de mest fremtrædende profiler fra den yngre generation af britiske jazzmusikere, der som jazznation i disse år oplever en sand kreativ renaissance.

Saxofonisten Giacomo Smith er en af de mest toneangivende skikkelser i det britiske jazzmiljø, både som frontfigur og primus motor i det succesfulde orkester Kansas Smitty’s, og som ophavsmand til jazzklubben af samme navn, samt som solist med alt og alle fra Jamie Cullum til Wynton Marsalis.

Klaverfænomenet Joe Webb tilhører samme generation, og betragtes som værende et af Englands helt store fremadstormende klavertalenter.

Med bassisten Anders Fjeldsted til at fuldende kvartetten, vil vi her få mulighed for at opleve hvordan den klassiske jazz kan lyde i 2025 på begge sider af kanalen.

På denne turné bliver kvartetten til en kvintet, i selskab med den utrolige amerikanske tenorsaxofonist Stephen Riley, der sin unge alder til trods allerede har gjort sig tydeligt bemærket på den internationale jazzscene, efter at han som kun 17-årig kom med i både Harry Connick og Ray Charles’ orkestre, og efterfølgende har turneret og indspillet med nogle af jazzens allerstørste stjerner som Wynton Marsalis, Norah Jones og Marcus Roberts. Med en sublim, silkeblød lyd og et usædvanlig musikalsk overskud, der er helt fritaget for clichéer, er Riley af et utal anmeldere, musikere og jazzconnoisseurer blevet spået til at blive en af tenorsaxofonens helt store stilskabere i de kommende år.

Lineup:

STEPHEN RILEY (TS) | GIACOMO SMITH (AS, CL) | JOE WEBB (P) | ANDERS FJELDSTED (B) | SNORRE KIRK (DR)

Kalender

Uffe Steen Trio

Uffe Steen Trio har nu bestået i 12 år og med et stort antal succesfyldte koncerter…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Stefan Pasborg Trio i Jazzselskabet Aarhus i Jazzfestivalen

I den første af Jazzselskabets to koncerter i Aarhus Jazzfestival 2026 byder vi på en dansk…
|
FOLK, FO-Byen, Maritsa Salen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Bignami Veltri Jazz Ensemble i Jazzselskabet Aarhus i Jazzfestivalen

I Jazzselskabets anden koncert i Aarhus Jazzfestival præsenterer vi et af de virkelig spændende større jazz…
|
FOLK, FO-Byen, Maritsa Salen, Vestergade 78C, 8000 Aarhus C

Synergi

Synergi er et nyt ensemble ledet af brødrene Jakob og Rasmus Sørensen – to markante musikalske…
|
Skt. Nikolajgården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C