Kira Martini Quartet feat. Christina von Bülow
- Søndag 23. maj 2021 kl. 15
- Maritza Salen, Gyngen, Frederiksgade 78c, 8000 Aarhus C
- Entre koncert: 130,-/100,-/50,- (øvrige/medlemmer/studerende)
- JAZZBILLETTEN.DK HER
Kira Martini har de seneste år vokset sig til en stærk stemme indenfor vokal-jazzen og har hurtigt lagt sig i toppen af kvindelige vokalister på den danske jazzscene. Hun formidler jazzens væsen med kærlighed og autenticitet og har med sit nærvær og varme stemme vundet mange hjerter blandt publikum og anmeldere.
Repertoiret er bredt og indeholder både velkendte jazz-standards, egne kompositioner, brasilianske perler, blues, og skandinaviske folkemelodier. Kira Martini har en stor stemme i en lille krop, der med både lethed og dybde formår at komme vidt omkring, og hun er af anmeldere blevet rost for sin fortolkningsevne, alsidighed og sangskrivning i krydsfeltet mellem forskellige genrer.
Kira er pladeaktuel med sin septets seneste udgivelse, Warm Valley, der udkom i slutningen af 2019 på det legendariske Københavnske jazz-label, Storyville Records.
Line-Up:
Kira Martini (voc)
Christina von Bülow (as)
Zier Romme (p)
Joel Illerhag (b)
Morten Ærø (d)