Ternion Quartet (DK/DE/FR)
- Søndag d 16. juli kl. 17
- Kunsthal Aarhus, J. M. Mørks Gade 13, Aarhus C
- Entré 120/90
Kom og oplev et inspireret internationalt musikalsk møde mellem den danske bassist Anne Mette Iversen, den tyske altsaxofonist Silke Eberhard (Rising Star i Downbeat 2015), den franske basunist Geoffroy De Masure (professor på The Jazz Institut of Berlin) og den tyske trommeslager Roland Schneider.
Ternion Quartet spiller Anne Mettes originale kompositioner. Musikken er forankret i jazztraditionen, men fri i ånd og udtryk og med fokus på moderne jazz grooves og swing. Kompositionerne er skrevet ud fra konceptet: at harmonikken opstår som følge af lineær bevægelse. Det resulterer i stærke individuelle melodier og melodisk frihed og mangfoldighed. Gruppens lyd er frisk og ny og improvisationerne medrivende og gribende. Ternion Quartet spiller regelmæssigt i og omkring Berlin og har turneret med stor succes i Spanien.
Line up:
Silke Eberhard (D) – altsaxofon
Geoffroy De Masure (F) – basun
Anne Mette Iversen (DK) – kontrabas
Roland Schneider (D) – trommer