BSD+B feat. Who Killed Bambi: Suite til Vesterhavet
Denne koncert er en poetisk hyldest til det brusende og mægtige Vesterhav: Suite til Vesterhavet. Dirigent for Blood Sweat Drum + Bass – Jens Christian Chappe Jensen – har komponeret værket, hvor du også kommer til at opleve digte af Pia Juul.
Til koncerten kan du også opleve strygerkvartetten Who Killed Bambi, der har optrådt og indspillet med Pernille Rosendahl, Rod Stewart, Oh Land, Søren Huss, Ukendt Kunstner og David Liebman. Glæd dig til en koncertoplevelse hvor elektroniske elementer, bigbandblæs og vokal flettes sammen til en unik helhed med Who Killed Bambis sprøde strygerklange.
Blood Sweat Drum + Bass er et ensemble, der med 20 års sammenspil, har opnået en helt særligt lyd og som samtidig har formået at bevare kærligheden til at eksperimentere. Det er således ganske rammende, når orkestret karakteriseres som Danmarks mest legesyge rytmiske ensemble.