Crispell / Andersson / Østergaard


Sted: Gyngen, Frederiksgade 78 C

Entre: 250 / 100 / 170 kr.
(øvrige / medlemmer / studerende)

Køb din billet her

Mødet med John Coltranes A Love Supreme blev den gnist, der tændte inspirationen hos pianisten Marilyn Crispell til en kompromisløs søgen efter nye udtryk i jazzen. Efter nogle formative år hvor hun hang ud i det legendariske Creative Music Studio i Woodstock og bl.a. mødte Cecil Taylor, kom Crispell hurtigt til at spille en betydningsfuld rolle i jazzens internationale avantgarde. Fyrtårne som Anthony Braxton, Gary Peacock, Paul Motian, Joe Lovano og Anders Jormin har alle nydt godt af hendes særlige udtryk på klaveret, vil til udtryk der med lån fra The Guardians jazzanmelder kan beskrives som ’abstrakt nordisk Bill Evans med elementer af Paul Bley og  Keith Jarrett’. Det er med andre ord en verdensstjerne du kan møde ved denne koncert. Crispell optræder her i en helt nydannet trio med to af de fineste jazzmusikere i Danmark lige nu: Michala Østergaard-Nielsen, modtaget den svenske jazzpris ’Jazzkannan’ for sit smukke og zen-agtige trommespil og svenske Thommy Andersson, der med sit virtuose basspil har sat et stort fingeraftryk på dansk jazz de sidste to årtier. Koncerten tager afsæt i originale kompositioner samt frie improvisationer – spillet følsomt og stærkt i en åben og intuitiv atmosfære.  

Jazzselskabets medlemmer får særlig rabat – køb her

Line up:
Marilyn Crispell (p)
Thommy Andersson (b)
Michala Østergaard-Nielsen (d)

Kalender