Jazz in Generations på Erlings Jazz- og Ølbar
- Onsdag 26. maj kl. 19
- Erlings Jazz- og Ølbar, Nørreport 8, 8000 Aarhus C
- Entre koncert: 130,-/100,-/50,- (øvrige/medlemmer/studerende)
- JAZZBILLETTEN.DK HER
Under titlen ’Jazz in Generations’ mødes jazzmiljøet i Aarhus på tværs af generationer. Koncerten finder sted på det hyggelige Erlings Øl- og Jazzbar, og du vil få et indblik i den kunstneriske kvalitet og spændvidde som findes lige nu i aarhusiansk jazz.
Du kan opleve den elegante trommeslager Jesper Bo Knudsen, der siden 1980 har sat sit gedigne aftryk på dansk musikliv, både inden for fusionsjazz med Niels Rydes Septet såvel som inden for moderne kammerjazz á la Thomas Sejhtens Trio. Jesper har fået en væsentlig del af sin musikalske opdragelse, når han som tilhører kom i Jazzselskabet sammen med sin far, Bent Knudsen, en af Jazzselskabet Aarhus stiftere.
Viktoria Holde Søndergaard er et friskt, ungt skud i dansk jazz. Viktoria har studeret på konservatoriet i Aarhus og Paris. Hun er en af de få jazzvibrafonister i Danmark, og hun har allerede et godt greb om instrumentets unikke lyd.
Cesar Joaniquet er fra Barcelona, men bosat i Danmark siden 2012. Han er som saxofonist og komponist og aktiv på den europæiske jazzscene. Han skaber musik, der er fuld af nutidige påvirkninger, hvilket resulterer i en lyd, der er lyrisk og nutidige lyd.
De tre musikere vil medbringe egne kompositioner til denne særlige trio. Læn dig tilbage og nyd mødet med Jazz in Generations.
Line-up:
Jesper Bo Knudsen (d)
Viktoria Holde Søndergaard (vib)
Cesar Joaniquet (s)