Julekoncert med Mette Juul


Sted: Gyngen, FO-byen, Frederiksgade 78C

Entre: 130 / 100 / 50

Køb din billet her

Ingen december uden en koncert med julejazz. I år har vi inviteret jazzsanger og sangskriver Mette Juul og et skønt hold af musikere, der alle er gode musikalske venner af Jazzselskabet.

Glæd dig til en koncertoplevelse, der kaster et nyt lys over julen: sange fra Juuls egen hånd og nye arrangementer af både kendte og mindre kendte julesange. Juuls musikalske univers, med stemmen og guitaren i fokus, siges at appellere til både jazzentusiaster og et bredere publikum. Det kan blandt andet høres på hendes opsigtsvækkende album Change og efterfølgeren New York – Copenhagen, der begge har fået en yderst positiv opmærksomhed internationalt.

Henrik Palle fra Politiken har givet sangerinden følgende ord med på vejen:  “Mette Juul er en fornem vokalist. Hendes stemme er på en gang sart og kraftfuld, og hendes frasering sidder lige i skabet” og Musiktidsskriftet Downbeat skriver “Call it vocal charisma. Mette Juul has an exceptionally intimate and unadorned voice”.
Line-up:
  • Mette Juul (v, g),
  • Peter Rosendal (p),
  • Lasse Mørck (b),
  • Snorre Kirk (dr).

Kalender