Music for Bees


Sted: Gyngens Maritza-sal, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Entre: 150 / 120 / 60 kr. / gratis for deltagere i Generalforsamling samme dag

Køb din billet her

Music for Bees er Benita Haastrups nyetablerede sekstet. Tanken er, at musikken skal opfordre til eftertanke omkring menneskers påvirkning af vores natur. Benita beskriver musikken som “en vildtvoksende, saftig, summende og boblende gryde nutidsjazz, der henter inspiration i både den afrikansk-amerikanske musiktradition og i vores egen nordiske klangverden”.

For at frembringe præcis denne musik har Benita samlet en gruppe af musikere, som med deres mangfoldighed og indsigt i forskellige kulturer, udgør en farverig musikalsk palet.

Benita Haastrup er mest kendt for sit mangeårige medlemskab af trioen “Sophisticated Ladies” – i de første mange år sammen med basunisten og sangeren Richard Boone. Ligeledes spillede hun i flere år med John Tchicai, og i 1998 modtog hun Ben Webster-prisen.

Benita er en fest at se på, når hun sidder bag trommerne: Hun lyser af spilleglæde med sit store smittende smil, og ser ud til at have det som et barn i en legetøjsbutik!

Line up:

Benita Haastrup (trommer/perc.), Katrine Suwalski (saxofon, fløjte), Christina Dahl & Morten Carlsen (saxofoner), Ayi Solomon (perc.) og Jens Skou Olsen (bas)

Kalender

Jasper Høiby’s 3Elements

Den skandinavisk-britiske trio Phronesis var nærmest lige fra stiftelsen i 2005 frem til deres “extended break”…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C