Saluzzi, Fracchi, Bisgaard + Ipland & Vandsø – Lyden af Aarhus (AR / DK)
- Torsdag 17. oktober kl. 19
- DOKK1, Hack Kampmanns Plads 2
- Entre: 130 / 100 / 65 (øvrige/medlemmer/studerende)
- Køb billet i forsalg her
Hvad er det særlige ved lyden af Aarhus – verdens mindste storby? – og hvordan adskiller
lyden sig fra andre storbyers lyd?
Den dansk-argentinske trio Saluzzi, Fracchi, Bisgaard giver et originalt bud på, hvordan
lyden af Aarhus kan udtrykkes i musik. Musikken henter inspiration i de lyde – soundscapes – der skaber ‘følelsen af byen’.
Saluzzi, Fracchi, Bisgaard blev dannet i Buenos Aires i 2017. Kombinationen af sydamerikanske rytmer og nordiske klange har bragt trioen på tre turneer i hhv. Danmark og Argentina med koncerter i Buenos Aires Jazzfestival 2018 som det foreløbige højdepunkt.
I løbet af efteråret udkommer gruppens album ‘Lugar’ – et album der kredser om steder
og identitet.
Musikken veksler med oplæg af lydforsker Anette Vandsø og lyddesigner Søren Ipland om
hvilke lyde der skaber byens identitet og erindring for aarhusianerne.
Line Up:
José Saluzzi (g)
Juan Fracchi (b)
Ulrik Bisgaard (drm)
.
Anette Vandsø (oplæg), Søren Ipland (oplæg + soundscapes).