Tiptoe Big Band feat. Juan Andrés Ospina, Sofia Ribeiro og Marcelo Woloski


Sted:

Entre:

  • Onsdag d. 14. november kl. 20.00
  • Atlas, Vester Allé
  • Entré 100/130
  • Køb billet i forsalg her

Tiptoe Big Bands nyeste samarbejde er en cocktail af de yngre stjerner på latin-jazz scenen. Dirigent og pianist Juan Andrés Ospina (Columbia), vokalist Sofia Ribeiro (Portugal) og perkussionist Marcelo Woloski (Argentina).

Koncerten vil tage udgangspunkt i Juan Andrés Ospinas nyeste udgivelse for Bigband “Tramontana”, som er indspillet i New York og udgivet i foråret 2018. Desuden vil man for første gang kunne høre Sofia Ribeiros numre arrangeret for Bigband, samt smagsprøver på de 3 solisters samarbejde i form af et par small group numre.

Juan Andrés Ospina er fra Columbia, men bor halvdelen af tiden i New York. Han er en af de mest aktive og prominente repræsentanter, fra en enestående generation af Colombianske musikere. Som de to andre solister, så har Juan også vundet flere nomineringer. Ud over at være en fast del af Sofia Ribeiros orkester, hvor han er pianist og arrangør, så tournerer han også med blandt andet Marta Gómez og Band Magda.

Sofia Ribeiro er en af de store stemmer fra Portugal, og hendes unikke vokal og  nærvær på scenen er kendt for at fange publikum. Gennem de sidste mange år har hun tourneret intensivt i både Europa, Sydamerika og Amerika med sit eget orkester, hvor både Juan Andrés Ospina og Marcelo Wolski er med. Sofia har også vundet flere internationale priser rundt omkring i Europa.

Marcelo Woloski er Latin Grammy vindende perkussionist, trommeslager og komponist fra Buenos Aires og bosiddende i New York. Hans personlige lyd og tilgang til musik, har gjort ham til en af de mest benyttede live og studiemusikere i verden, hvor du blandt andet kan høre ham med Snarky Puppy og selvfølgelig Sofia Ribeiro. Marcelo udgiver i april sit første soloalbum ”Mondo á Conocer”.

 

Tiptoe Bigband er hjemmehørende i Odense, har eksisteret siden 1994 og er en aktiv del af den danske, professionelle bigbandscene. Tiptoe Big Bands vision er at udfordre bigband-formatet ved konstant at søge kunstneriske udfordringer i forskellige musikalske udtryk. Således har bandet udgivet elektronisk baseret musik, klassisk slagtøjsmusik og spillet koncerter med symfoniorkestre, klassisk kor, en lang række solister fra forskellige musikalske miljøer og senest også teater i samarbejde med Odense Teater. Musikernes og arrangørernes dedikation har været den røde tråd i alle disse projekter.

Kalender

Dominique + Jesper Hedegaard – Sound of Brasil

Fortryllende stjerne med brasiliansk swing Siden Danmark havde besøg af Joyce Moreno og Rosa Passos, har…
|
Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Jacob D’s Tukaan

Da Jacob D i 2017 fik tildelt Gaffelprisen – Danmarks ældste jazzpris – begyndte en rejse…
|
Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

KIRA MARTINI QUINTET

Kira Martini, har de seneste år vokset sig til en stærk stemme indenfor vokal-jazzen, og har…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Makiko Hirabayashi Trio

Den i Danmark bosiddende japanske pianist Makiko Hirabayashi er internationalt anerkendt for sit personlige spil og…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Martin Fabricius Trio

Den københavnske vibrafonist, Martin Fabricius, grundlagde sin trio i 2007, og siden da er det blevet…
|
Skt. Nikolaigården, Vestergade 21, 8000 Aarhus C

Rasmus Sørensen Trio

Den 27-årige nordjyske pianist Rasmus Sørensen er i de seneste års løb blevet anerkendt internationalt for…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Jasper Høiby’s 3Elements

Den skandinavisk-britiske trio Phronesis var nærmest lige fra stiftelsen i 2005 frem til deres “extended break”…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C

Nye Eventyr

Denne aften fejres Anders Koppels over 60 år lange musikalske rejse med hans legendariske Hammond orgel…
|
Maritza Salen, FO-byen, Frederiksgade 78C, 8000 Aarhus C